Aktier er ejerandele af et selskab. Aktierne er et bevis på, hvem der ejer et givent selskab. Den der ejer aktierne, ejer virksomheden.
Mange køber aktier som en investering, i håb om at aktiekursen vil gå op. Man kan købe aktier i børsnoterede selskaber på børsen gennem en børsmægler.
Hvad er aktier?
En aktie er et værdipapir, der giver ejermanden rettigheden til en del af et selskabs aktiver og indtjening. Fordeling af aktiver og indtjening sker på baggrund af, hvor stor en andel af selskabets aktier du ejer. Ejer du en enkelt aktie i et selskab, ejer du en lille del af det selskab.
Aktier bliver udstedt af et aktieselskab. Selskabet kan selv bestemme, hvor mange aktier, de vil udstede. Hver enkelt aktie har en værdi, og tilsammen udgør alle aktierne den samlede markedsværdi af et selskab.
Aktietyper
Der er to typer af aktier, som et selskab kan udstede. Der er de ordinære aktier og præferenceaktier.
Ordinær aktie
Den ordinære aktie er den “almindelige” aktie. Det er denne type aktie, som der normalt tales om ved investering i aktier. Det er også denne type aktier, der udgør størstedelen af selskabets aktieandel på aktiemarkedet. Ejerskab af ordinære aktier betyder, at du har ejerskab i en virksomhed, og dermed også har krav til en del af indtjeningen. Med denne type aktie får man også stemmerettigheder.
Præferenceaktie
Det der adskiller præferenceaktier mest fra ordinære aktier er, at du ikke nødvendigvis har stemmeret, hvis du ejer præferenceaktier. Præferenceaktier ræpresenterer en grad af ejerskab af selskab.
Grunden til, at de hedder præferenceaktier er, at aktionærerne der sidder på disse aktier, vil blive betalt først, hvis virksomheden går bankerot. De har prioritet over de ordinære aktier.
Dertil kommer, at udbytte for ejerskab af præferenceaktier er fastsat. Det er dog ikke med garanti, at udbyttet vil blive udbetalt. Fejler virksomheden at udbetale aktionærernes andel, vil virksomheden være skylde udbyttet. Det skal altså betales på et senere tidspunkt.
Aktieklasser: A- og B-aktier
Aktier er ofte inddelt i klasse, også kaldet aktieklasser. Når man snakker A-aktier og B-aktier, betyder det altså A-klasse aktier og B-klasse aktier. Forskellen på de A- og B-aktier er typisk antal stemmerettigheder.
A-aktier er den første aktieklasse, en virksomhed udsteder. Denne type aktier giver ejermanden ret til at stemme ved generalforsamlinger (typisk er det en stemme for én aktie). Man har samtidig ret til udbytte (en del af indtjeningen) fra selskabet. Aktier i denne aktieklasse er ordinære aktier.
Et selskab kan herefter vælge at udstede flere ordinære aktier. Typisk kaldes disse for B-klasse aktier. En B-aktie vil typisk ikke give ejeren stemmeret ved generalforsamlinger, eller give aktionæren mindre stemmerettigheder (eksempelvis 10:1), men som aktionær har man stadig ret til udbytte.
Udstedelsen af flere aktier sker typisk ved henblik på at holde stemmerettighederne under kontrol.
For de fleste investorer, betyder stemmerettigheder ikke noget, så længe man tror på at dem med kontrol træffer de korrekte beslutninger – og så længe man kan tjene penge.
Din rolle som aktionær
Som aktionær er du en del af selskabets ejerkreds. Dog vil du ikke være en del af den daglige drift. Du har dog stemmer, og kan dermed have indflydelse når det skal bestemmes, hvem der skal være i bestyrelsen.
Som aktionær kan du også modtage udbytte. Dog er det bestyrelsen, der beslutter, om der skal betales udbytte hvert år til generalforsamlingen.
Går selskabet konkurs, er aktionærer dog nogle af de sidste, der vil få deres penge – og afhængigt af om man ejer ordinære aktier eller præferenceaktier, kan man ende aller sidst i køen.
Som aktionær kan man også have aktionærfordele. Dette er goder, der tilbydes til aktionærer for at tiltrække nye investorer.
Hvad er en aktiekurs?
En aktiekurs er den pris, som én aktie er værd – det er altså prisen du skal betale, for at købe en enkelt aktie. Det kan være 10 kr. eller det kan være 1.000 kr. alt afhængigt af, hvordan selskabet klarer sig.
Kursen på aktier kan både gå op og ned. Aktiekurserne ændrer sig på daglig basis (når børsen er åben) og bliver styret af udbud og efterspørgsel. Når et selskab klarer sig godt, vil aktien blive mere eftertragtet, og dermed vil der være flere købere, end der er sælgere. Dette får kursen til at stige. Det omvendte gælder, hvis et selskab klarer sig dårligt.
Lægger man alle aktiernes værdi sammen, vil det give selskabets markedsværdi. Dette er i teorien det beløb, investorerne mener at selskabeter værd, når man tager højde for aktiver, vækst, overskud, gæld og meget mere.
At tjene penge på og investere i aktier
Når man investerer penge i aktier, er det fordi, at man tror på, at man kan tjene penge på aktierne. Dette kan være fordi kursen på en aktie stiger, og at man derfor kan sælge aktien for mere, end man købte den for. Det kan også være fra udbyttet eller shorting af aktier.
Det er dog ikke lige så simpelt, som det lyder. Aktiekurser er uforudsigelige, der er mange faktorer der spiller ind, og mange ukendte faktorer som man ikke kan forudse (kriser, naturkatastrofer og andet). Alligevel er omkring 19% af voksne danskere involveret i handel med aktier.
I teorien er det meget simpelt: køb en aktie, vent på at prisen stiger og herefter sælg den igen. Som nævnt er aktiens bevægelser dog svære at spå, og der er derfor stor risiko.
Er det godt at investere i aktier?
Investering i aktier kan være meget lukrativt. Hvis dine aktier klarer sig godt, kan du tjene mange penge. Du kan dog også miste mange penge, hvis dine aktier ikke klarer sig særlig godt. Der er altid en risiko, når man investerer.
Ser man dog på det store billede, har markedet altid haft en opadgående retning med en tidshorisont på over 20 år. Køber du dig altså ind i hele markedet og venter 20 år, vil du i teorien ikke have nogen risiko for at tabe penge. Dette kan man gøre gennem ETF’er, investeringsfonde og investeringsforeninger, der alle sammen udgør en større samling aktier. Dette er ofte også det som nye investorer får at vide, de skal investere i.
Udbytte fra aktier
Som aktionær har man ret til udbytte, hvis bestyrelsen beslutter sig for at udbetale dette. Udbytte er en del af selskabets overskud, smo udbetales til aktionærerne. Det er dog ikke alle selskaber, der udbetaler overskud som udbytte. Nogle geninvesterer det i selskabet, tilbagebetaler gæld eller tilbagekøber aktier.
Det er selskabets bestyrelse, der beslutter dette.
Selskaber der hvert år betaler udbytte til aktionærerne kaldes for udbytteaktier. Nogle mener at investering i denne type aktier er en god ide, da man løbende vil få et afkast på sin investering – også selvom aktiekursen ikke går op. Andre mener at det er bedre at bruge pengene på geninvestering.
Hvordan køber man en aktie?
Aktier handles på en børs – en aktiebørs. For at købe aktierne, skal man igennem en børsmægler. I nutidens verden er det heldigvis relativt simpelt at få adgang til at købe aktier. Det kan alt sammen gøres gennem en online handelsplatform.
For at lære mere om, hvilken handelsplatform du skal vælge, kan du læse vores artikel om de bedste handelsplatforme.
Risikoen ved at eje aktier
Al handel på aktiemarkedet for forbundet med en større eller mindre risiko, afhængigt af hvad der handles. Aktiekursen kan gå op og ned, selskabets omsætning kan falde, og selskabet kan endda også gå konkurs.
Det er vigtigt at huske, at hvis der er en chance for at tjene penge, vil der også være en risiko for at miste dem. Før du køber en aktie, er det derfor en god idé at lave din egen research. Kig ind i selskabets regnskaber, deres daglige drift, produkter osv.
For at mindske en potentielt tab, kan man divercificere sin portefølje. Dette betyder, at man køber sig ind i flere selskaber, så hvis aktien hos et enkelt selskab dykker, vil man ikke tabe lige så mange penge.
