Valdemar P. Kristoffersen

Skribent på PengeNørd og investeringsentusiast.

image

Hvem er han?

Mit navn er Valdemar, og jeg er skribent på PengeNørd. Jeg valgte at gå med i projektet, da jeg både interesserer mig for og beskæftiger mig meget med investeringer og privatøkonomi i min egen dagligdag. Jeg holder øje med aktiemarkederne hver dag, og forsøger altid at spare hvor jeg kan, så jeg har et større budget til investeringer.

Hvad er Valdemars investeringsmæssige baggrund

Selvom jeg ikke har nogen officiel uddannelse inden for økonomi, har jeg stadig godt styr på, hvordan de finansielle markeder, virksomhedsøkonomi og den globale økonomi hænger sammen. Det har altid været et samtaleemne derhjemme, og jeg begyndte at interessere mig for aktiemarkederne i en tidlig alder.

I år 2000 tog jeg mit første kursus inden for aktier – da jeg var 18 år gammel. Det var et kursus om teknisk analyse, prisbevægelser, charting, candlestick formations og en masse mere i den boldgade. Dette udviklede sig til endnu flere kurser, både online og offline, seminarer og webinarer – og selvfølgelig en masse praktisk erfaring.

Skulle jeg anbefale noget til læring, vil det helt sikkert være alt hvad Tom Hougaard underviser. Hans seminarer, youtube videoer og udgivelser er guld værd.

I starten af min karriere som investor var mit fokus på daytrading – mange dage gik med at kigge ind i skærmen, lave tekniske analyser og holde styr på markedernes bevægelser, men efterhånden skiftede blikket over til de langtidssigtede investeringer. Og det er her mit fokus ligger i dag.

Hvad investerer Valdemar i?

Opdateret 25. september 2020 (opdateres løbende)

I skrivende stund består min portefølje primært af udbytteaktier med en holdetid på 5-10 år.

Planen er at udbygge porteføljen, så udbyttet er nok til at jeg kan betale for alle udgifter.

Umiddelbart ligger mit fokus på at supplere porteføljen med amerikanske udbytteaktier. På længere sigt at målet også at investere i nogle ejendomme for at sprede risikoen.

Hvor kan du fange Valdemar?

Hvis du gerne vil tage en snak om, hvordan du kommer i gang med investeringer, hvordan man starter en blog op, hvordan jeg finder ud af, hvad jeg investerer i, eller et hvilket som helst andet spørgsmål, så tag endelig fat i mig – jeg elsker at snakke om forretning, investering eller selvudvikling. Du kan fange mig på mail: valdemar.p.kristoffersen@gmail.com.