Indeholder komercielle links

Investering i obligationer for begyndere

Obligationer er et populært værdipapir i mange porteføljer. Det er en langsigtet strategi med lav risiko og lavt afkast. Ofte vil du få råd om, hvor stor en procentdel af din portefølje, der skal bestp af obligationer, men de er ikke alle ens, og du skal som investor have en strategi for, hvordan du investerer i disse værdipapirer.
Obligationer
Nogle eller alle produkterne på denne side er fra vores partnere, der kompenserer os. Dette kan have indflydelse på, hvilke produkter der er på siden, samt hvor på siden produkterne er placeret. Dette har ingen indflydelse på vores evaluering. Vores mening er vores egen.

Hvis man gerne lave investeringer med lav risiko og lange udsigter til profit, kan investering i obligationer være en god ide.

Obligationer er et populært valg blandt investorer. Det er de, da det er en lav risiko investering, og der er ikke store udsving og overraskelser undervejs i investeringen.

Hvis du gerne vil lære, hvordan man investere i obligationer, hvad de er, hvordan de er opbygget samt hvordan de fungerer, kan du læse videre i dette indlæg, hvor vi vil svare på alle spørgsmål, du må have om obligationsmarkedet.

Lad os komme i gang.

VI ANBEFALER

Saxo Bank

5 Stjerner
  • SaxoInvestor og SaxoTraderPro
  • Lave Kurtager
  • Massere handelsværktøjer
  • Stort udvalg af aktier
  • Dansk kundeservice

Hos Saxo Bank kan du handle med CFD’er, som er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 70% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge.

Hvad er obligationer?

En obligation er er lån, der er blevet udstedt af virksomheder, realkrediinstitutter eller staten. Når du køber en obligation, låner du altså de penge ud, du har valgt at investere til en af disse 3, afhængigt af hvilken obligation du køber.

Obligationen er tilknyttet til en kupon (også kaldet rente), og en løbetid. Udstederen forpligter sig til at betale renten en eller flere gange om året, så længe obligationen er gyldig. For en traditionel obligation er løbetiden mellem 1 og 30 år.

En investering i en obligation ses generelt som lavere risiko end aktier. Dog afhænger dette også af, hvilken type obligation du køber. Det danske (og unikke) realkreditsystem anses som sikkert, og dermed ses obligationer udstedt af realkreditinstitutioner som sikre i krisetider. På den anden side er en virksomhedsobligation ikke særlig sikker i krisetid, da de kan gå konkurs under krisetider. Samtidig er du ligestillet med andre kreditorer ved opgørelse af konkursboet.

Når du køber en obligation på børsen, fungerer børsen altså som mellemmand, og ikke som udstederen af obligationen.

Husk: Der findes ikke 100% sikre investeringer

Obligationens opbygning

En obligation består en en række elementer, der er med til at bestemme, hvordan lånet formes og forvaltes. Herunder kan du læse nogle af de termer, der er gode at kende, når man skal købe obligationer.

Hovedstolen: Hovedstolen består af, hvad du låner ud til udstederen af obligationen, samt betingelserne for hvor længe.

Løbetid: Obligationens løbetid er hvor længe den er gyldig, og hvornår det lånte beløb skal betales tilbage.

Obligationskurs: Obligationens kurs er et udtryk for, hvad man skal betale for obligationen på et givent tidspunkt. Denne starter på 100, og stiger/falder baseret på renten. Stiger renten, falder kursen – og omvendt.

Obligationsudtrækning: Betales der løbende afdrag på obligationen, kaldes dette for “obligationsudtrækning”. Nogle obligationer betales fuldt ud, når løbetiden udløber. En hel eller delvis udtrækning af obligationen, er når udstederen betaler hele eller dele af hovedstolen tilbage.

Pålydende rente: Den rente der er påtrykt obligationen.

Effektiv rente: Den effektive rente på et lån er et udtryk for det samlede afkast i låneperioden. Når man udregner den effektive rente, medregnes renters rente, kursudtrækning og andre faktorer også. Køber du en obligation til kurs 100 med en pålydende rente på 6%, vil du i realiteten have en rente på 6,14%.

Direkte rente: Den direkte rente, er renten i forhold til kursen. Har en obligation 6% rente, men køber du den til kurs 80, vil den direkte rente være 7,5%.

De forskellige obligationstyper

Alle obligationer kommer med forskellige løbetider. Disse deler man op i tre kategorier:

Kort løbetid 
Varer mellem 0-3 år. Kursen er generelt meget stabil. Kursdannelsen på danske korte obligationer afhænger meget a pengepolitik ført af Nationalbanken.

Mellemlang løbetid 
Varer mellem 3-7 år. Kursen er mindre stabil end korte obligationer. Kursdannelsen afhænger blandet af pengepolitikken og andre faktorer såsom inflation og vækst.

Lang løbetid
Varer +7 år. Kursen er mindre stabil end både korte og mellemlange obligationer. Kursdannelse afhænger primært af forventninger til inflation og vækst, der også afhænger af statsgæld, valuta og meget mere.

Derudover er der en række forskellige typer obligationer. Som dansk investorer, vil du typisk løbe ind i de følgende slags obligationer:

Statsobligationer: Denne obligation udstedes af en stat og styres a Nationalbanken. Disse er i mange år anset som sikre, fordi det er skatteborgerne der står som sikkerheden for lånet. De udstedes for at dække statens underskud. Gøres dette dog i mange år i træk, kan der opstå tvivl om, hvor vidt staten kan betale lånet tilbage. De er oftest inkonvertible lån med en fast rente.

Realkreditobligationer: Disse lån udstedes som finansiering til køb af fast ejendom. Sikkerheden bag disse lån er ejendommens værdi. I danmark ses disse som meget sikre, da institutterne har en høj kreditværdighed. Disse lån er oftest konverterbare, hvilket betyder, at man kan indfri lånet når som helst til kurs 100 – også selvom din obligation er steget i kurs. Dette betyder selvfølgelig, at du vil miste nogle penge ved indfrielse. Til gengæld betyder det også, at man oftest får en højere rente.

Disse lån optages gennem en forening, og derfor hæfter alle låntagere for lånene i fællesskab med andre. Dette betyder højere sikkerhed, og det er også derfor, at satserne er forskellige fra serie til serie.

Andre finansieringsinstitutter: Der findes andre låneinstitutter, der låner ud til andet end fast ejendom. Dette kan eksempelvis være lån til rederier.

Erhvervsobligationer: Denne type oligationer er lån til virksomheder. En virksomhed udsteder obligationer, når dette er et billigere alternativ til et traditionelt lån. Denne type obligationer er også af højere risiko, til gengæld får man også oftest en højere rente, sammenlignet med andre investeringer i obligationer.

obligationer investeringsforeninger Nordnet

På Nordnet kan du handle alle disse obligationer gennem investeringsforeninger.

Kan obligationer betale sig med lave renter?

Hvor vidt obligationer kan betale sig, afhænger er flere ting. Det første er, om man skal bruge pengene, eller om det er en langtidsinvestering.

Hvis du skal bruge dine penge inden for kort tid, er der ingen grund til at investere i obligationer på kort sigt. Hvis renten er lav, eller endda negativ, vil man ikke få meget ud af obligationsinvestering. Skal man derimod ikke bruge sine penge kontant, men leder man derimod efter en langtidsinvestering, kan obligationer sagtens være en god ide – også med en negativ rente. Dette bringer os til inflation.

Hvis man overvejer enten at have pengene i banken eller at investere i obligationer, skal man overveje inflation. Når man har sine penge stående på en bankkonto, vil de stille og roligt blive mindre værd, grundet inflation. De vil miste sin købekraft. Over 10 år mister man faktisk 20% af sine penge, ved at have dem stående i banken. Lægger man derimod pengene i obligationer, har de en chance for at blive mere værd.

Når aktiemarkedet falder, stiger obligationsmarkedet som regel. Derfor er obligationer en glimrende tilføjelse til en portefølje. Går aktiemarkedet nedad, vil en obligation stige i værdi, hvilket gør tabet i aktieporteføljen mine. Har man derimod pengene stående i banken, vil ens tab være større, da man ikke har nogle investeringer til at modvirke dette tab.

Det er også derfor, der er mange, der investerer i obligationer – det er en god modvirkning til pludselige fald i aktiemarkedet, samtidig med at man får en “sikker” investering og en modvirkning mod inflation.

Obligationer vs. aktier

Hvis man først lige er begyndt med investering, vil man nok stille sig selv et spørgsmål i omegnen af: “Hvad skal jeg købe? Aktier eller obligationer” – og det er et rigtig godt spørgsmål. Der er stor forskel på aktier og obligationer, så det kan være en svært valg.

Svaret er begge dele.

En obligation er lavere risiko, men har gennem tiden også leveret et lavere afkast. Aktier er generelt højere risiko, men har gennem tiden leveret et højere afkast. Ofte stiger obligationsmarkedet også, når aktiemarkedet falder. Det er derfor en rigtig god ide, at investere i begge dele, når man opbygger sin portefølje.

Dette kaldes for “diversificering”, og er en vigtig del af investeringsspillet.

Samtidig med at man investerer ved at diversificere på værdipapirer, kan man købe forskellige obligationer (eksempelvis danske statsobligationer og erhvervsobligationer) samt forskellige aktier (aktier i forskellige brancher, udbytteaktier og vækstaktier eller aktier fra forskellige lande).

Dit afkast vil historisk være bedre, ved investering i aktier – din rente på obligationer er dog en god måde at få penge ind igen løbende, ligesom udbytteaktier.

Aktier vs. obligationer

Herover ses en sammenligning af en portefølje bestående af aktier (den røde streg) og en portefølje bestående af obligationer (den blå streg).

Obligationsfonde

Det kan være risikofyldt at lægge alle sine penge i en enkelt obligation. Risikoen er større, når man ikke divercificerer sin investering. Det kan derfor betale sig, at investere i en obligationsfond.

Handel med obligationer kan være indviklet, og som begynderinvestor er de bestemt sværere. En obligationsfond er en fond, der bliver styret af en investeringsforening. Der findes mange forskellige fonde, så du kan finde en, der passer til risikoen du vil løbe. Samtidig findes der fonde del op baseret på investering i forskellige brancher og områder, så man kan have så meget kontrol som muligt – uden egentlig at udvælge de præcise obligationer selv.

Man kan samtidig vælge en passiv eller aktiv fond. En passiv fond er en fond, der på forhånd har valgt, hvad de vil investere i – en aktiv fond udskifter undervejs.

Derefter er der en blandet fond. Dette er en fond, der investerer i en blandet pulje aktiver. På denne måde kan du få en investering i både det ene og andet, så du kan sprede risikoen. Dette er en god mulighed, hvis du ikke er meget for at lave noget benarbejde – men hvis du gerne vil styre dine investeringer på tættere hold, bør du undgå en blandet fond.

Køb obligationer online

Hvis du ikke ved, hvor du skal købe din første obligation, kan du her læse vores lille guide om, hvordan du kommer i gang med at dine første obligationsinvesteringer.

Det første du skal gøre er, at finde en børsmægler. Til obligationsinvestinger anbefaeler vi Nordnet. De har et godt udvalg, det er en brugervenlig platform, og det er nemt at oprette en konto. Det eneste du skal gøre er at:

  • Gå til Nordnets hjemmeside
  • Klik på “Bliv kunde”
  • Udfyld dit CPR nr. (så opretter de dig med NEM-ID – det gør det både nemt at logge ind, og de indberetter automatisk til SKAT)
  • Besvar deres spørgsmål og udfyld det sidste information
  • Indsæt penge til investering.

Og så er du egentlig klar.

Når du er logget ind, kan du gå ind under “Børs & Marked” og klikke på “Investeringsforening”. Herfra kan du filtrere på obligationer, hvorefter du kan se alle de forskellige obligationsmuligheder du har. Herfra skal du blot klikke på din ønskede forening, trykke på “Køb” og vælge hvor meget, du vil købe for. Du kan også købe gennem en ETF (en samling af aktiver).

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en obligation?

En obligation er et lån til enten staten, en virksomhed eller et realkreditinstitut. Obligationer er altså investering ved udlån af de penge, som man gerne vil investere. Ved køb af obligationer, får man hvert år eller flere gange om året udbetalt renter.

Hvilke obligationer skal man købe?

Det er svært at sige, præcis hvilke obligationer man skal købe, da disse udløber hele tiden, og da der hele tiden udstedes nye. Du skal investere dine penge i obligationer, du mener vil levere et godt afkast over en given tidsperiode.

Hvad er statsobligationer?

En statsobligation er obligationer udstedt af enten staten eller statsgaranterede virksomheder. Renten på statsobligationer varierer meget, ligesom alle andre obligationer. Disse ses dog som sikre, da de er udstedt af staten.

Hvordan fungerer obligationer?

En obligation fungerer ved, at en aktør (staten, realkreditinstitut eller en virksomhed) udsteder en obligation, som du kan købe. Ved at købe denne, låner du i realiteten penge ud til denne aktør, der til gengæld betaler dig renter løbende. Ved obligationens udløb, får du penge tilbage, baseret på obligationens kurs.

Om forfatteren: Jeg har i flere år begået mig i investering på hobby plan, både i aktier, obligationer, krypto og alt derimellem. Min porteføjle består primært af udbytteaktier og andre langtidssigtede køb, og mit mål er at opnå finansiel frihed gennem afkast og udbytte fra mine investeringer.

Mest populære børsmæglere