etoro logo

Invester sikkert og hurtigt i aktier hos eToro

– En brugervenlig platform med +23 mio. registrerede brugere

68% af CFD-detailinvestorer taber penge

Invester i aktier på eToro

En brugervenlig platform med +23 mio. registrerede brugere

Invester i aktier uden gebyrer

Sådan kan du tjene penge på aktier [Guide]

Mange mennesker tjener penge på aktier, men hvordan gør man egentlig? Det er lige netop det, vi tager fat i her.

At tjene penge på aktier er en kunst, som meget få mennesker kan finde ud af. Aktiemarkedet er næsten som en levende organisme, der hele tiden går op og ned. Ingen kan forudsige fremtiden, men mange prøver.

Vil du også give aktiehandel et skud?

I denne artikel tager vi fat i nogle af de måder, hvorpå man kan tjene penge gennem aktiehandel. Det indbefatter blandt andet at købe aktier, udnytte princippet om renters rente og at shorte aktier.

LÆS OGSÅ

???? Aktier for begyndere

Lær her hvordan du kan komme i gang med aktiehandel, også selvom du ikke har prøvet det før.

Sådan kan man tjene penge på aktiemarkedet

Der er flere forskellige måder, du kan øge din formue på, når det kommer til aktiehandel:

  • Kursstigning (aktiekøb)
  • Kursfald (salg af aktier)
  • Udbytteaktier
  • Daytrading (køb og salg inden for en kort tidsperiode)

OBS: Der er risiko for, at du kan tabe alle dine investerede penge, når du handler med aktier, så husk kun at investere et beløb, som du har råd til at tabe.

Når du kombinerer de forskellige metoder med det faktum, at der er 10.000-vis af forskellige instrumenter (aktier, ETF’er, indeksfonde osv.), som du kan investere i, er der altså mange muligheder for at tjene penge.

Før du begynder, bliver du dog nødt til at lære om investering. Dette involverer analyse (teknisk analyse og fundamental analyse), at vælge hvilke aktier du vil investere i, at vælge en børsmægler samt at lægge en ordre hos denne mægler.

Herunder gennemgår vi de forskellige måder at tjene penge på. På denne måde kan du forhåbentlig for en bedre forståelse for, hvordan du kan tjene penge gennem handel med værdipapirer.

Hvis du vil læse mere om aktier for begyndere, kan du læse vores artikel her.

Tjen penge på kursstigning

Værdipapirer er prissat ud fra udbud og efterspørgsel. Hvis der er flere, der gerne vil eje end aktie, end der er mennesker, der vil sælge selvsamme aktie, vil prisen stige (og omvendt).

Prisen du skal betale for en aktie hedder en “aktiekurs” (kurs). Denne aktiekurs kan både stige og falde.

Hvis du vil tjene penge på aktier gennem kursstigning, går det ud på at du køber en aktier, hvorefter du forventer at aktiekursen vil stige. Sker dette har du tjent penge på aktier, når du sælger din beholdning igen.

Dette er dog forklaret meget simpelt. Det bliver sværere, når man skal lave sin første investering. Så skal du nemlig finde ud af, hvilke aktier du skal købe for dine penge.

Der er flere forskellige måder at angribe dette problem på – der er nemlig forskellige aktietyper, man kan købe og sælge.

Vi kan dele aktier ind i følgende kategorier:

  • Value aktier (aktier der er prissat under deres egentlige værdi)
  • Vækst aktier (virksomheder med stort potentiale for vækst)
  • Udbytteaktier (virksomheder der betaler udbytte)
  • Indeksfonde (investering i en fond der investerer i aktier for dig)
  • ETF’er (investering i en stor samling aktier baseret på sektor, type eller andet)

Afhængigt af din strategi, hvor mange penge du er villig til at investere i en aktie, og hvor villig du er til at udsætte din formue for risiko, vil forskellige typer af aktier passe til dig.

Der er flere kategorier, end dem vi har nævnt.

S&P500 historisk udvikling

Udviklingen i S&P500 over de sidste 90 år. For 5 år siden kostede denne $2.100. Duhavde altså tjent 100% over 5 år, hvis du solgte i $4.200.

Hvad er forskellen?

Value vs. vækst aktier er en evig diskussion mellem investorer.

Som kort forklaret, så er value aktier aktier virksomheder, der er prissat under deres egentlige værdi. At finde frem til denne type aktier kræver, at du har forstand på fundamental analyse. Det er lige netop denne strategi, som Warren Buffett startede ud med at gøre brug af. Denne type aktier findes ofte hos større selskaber.

Vækst aktier er derimod aktier, der har et stort potentiale for vækst i den kommende periode. Det kan være fordi, at selskabet har opfundet ny markedsledende teknologi, som man forventer, vil resultere i en stor vækst af nye kunder. Denne type selskaber ses ofte inden for teknologi sektoren, eksempelvis PayPal, Tesla eller Kahoot.

Derefter kommer indeksfonde og ETF’er. Disse er begge en god måde at sprede sin risiko på. Man investerer her i en større samling aktier på samme tid, så man ikke selv skal ud og finde mange aktier, som man kan lægge sine penge i. Her handler det mere om at identificere en sektor eller et indeks, som man tror vil opleve kursvækst.

Tjen penge på at shorte aktier

Du kan også tjene penge på aktier ved at shorte dem. At shorte et aktiv betyder, at man selv vil opleve økonomisk gevinst, hvis aktiens kurs går ned. Det handler altså om at finde de aktier, som vil opleve tab.

Nogle mener at dette er en umoralsk måde at tjene penge på, da man vil tjene penge på, at det vil gå dårlig for et selskab. Er dit mål dog udelukkende at få flere penge som investor, er dette også en mulighed for dig.

For at finde frem til instrumenter, der vil passe godt til salg, skal du stadig lære at analysere aktiemarkedet. I stedet for at lede efter investeringer, der vil stige i pris, skal du blot vende det om. Du skal altså lede efter investeringer, der vil falde i pris.

Rent praktisk vil shorting foregå således:

  • Du låner aktier af din børsmægler
  • Du sælger disse aktier til aktiemarkedet
  • Ved at købe aktien tilbage til en billigere pris, vil du selv beholde forskellen mellem salgs- og købsprisen

Tjen penge på udbytteaktier

Hvis du gerne vil tackle aktiemarkedet med en mere passiv fremgangsmåde, kan du handle med udbytteaktier. Her vil du årligt, kvartalsvist eller månedligt få udbytte fra de selskaber, du ejer aktier i.

Udbytte er en del af det overskud, som et selskab tjente året før. Dette udbytte udbetales til alle selskabets investorer, da man som ejer af aktien er medejer af selskabet.

Det er ikke alle selskaber, der udbetaler udbytte, men der er mange af dem. Som ejer at udbytteaktier, får du altså et løbende afkast, i stedet for at du først tjener penge, når du sælger aktien igen. Denne type aktier er meget populære hos investorer, der ikke har meget tid til at holde høje med deres portefølje, men stadig vil have et afkast løbende.

Dette udbytte kan man herefter bruge til at geninvestere, og dermed udnytte renters rente princippet.

Du kan læse mere om renters rente her.

Renters rente

Illustration af renters rente princippet. Den gule linje indebærer geninvestering af afkast over flere år.

Opbygger du en portefølje, der er stor nok, kan du potentielt set leve at at tjene penge på aktier gennem udbytte. Vil du købe aktier i selskaber, der udbetaler udbytte, er det dog en god ide at analysere dem, så man kan finde ud af, om man tror de også vil stige i pris. På denne måde tjener man både på udbyttet og på kursgevinsten.

Daytrading

Når man køber en aktie, er det en god ide at have en plan for, hvor længe man vil holde den. De fleste køber en aktie med tanken om, at man skal holde den længe. Her skiller daytrading sig ud.

Daytrading går ud på, at du køber en aktie for at sælge den igen inden for en dag. Ofte i løbet af den samme dag. Det er hurtig handel på aktiemarkedet, hvor man tager til takke med mindre procenter, da målet er at handle mange gange i løbet af en uge/måned.

Denne type aktiehandel er fuld af risiko. Det er svært, og de fleste der går i gang med denne type ahndel, ender med at tabe penge.

Vil du gerne ind på aktiemarkedet, er dette højest sandsynligt ikke for dig. Der er dog dem, der tjener mange penge på Daytrading.

For at finde frem til den eller de aktier, der vil være gode at købe, bruge de fleste daytradere teknisk analyse. Her baserer man sin aktiehandel på grafer og aktiekursens bevægelse. Det indebærer rigtig meget forarbejde, for at lære hvilke mønstre og formationer, der vil resultere i positiv vækst.

Skal du investere dine penge i aktier?

Nu hvor du har fået svar på spørgsmålet “hvordan tjener man penge på aktier”, er det tid til at svare på, om du overhovedet bør lægge dine penge i en investering i aktiemarkedet.

Det er et godt spørgsmål, som man ikke kan give et entydigt svar på.

Før du begynder at handle aktier, skal du gøre op med dig selv, om du er klar til at risikere penge på aktiehandel. Som nævnt er investering ikke sikkert. Du vil altid kunne tabe penge, hvis den aktie du investerer i falder i pris, i stedet for at stige.

Historisk set er aktiemarkedet som en helhed dog steget i pris.

S&P500 historisk udvikling

 Warren Buffett anbefaler, at man køber sig ind i S&P500, og holder sin investering i en lang årrække (10+ år minimum). Gør man dette, vil man diversificere sin investering, og man slipper for at handle aktier aktivt (man skal altså ikke prøve at finde “vinderaktier”, men lægger sig blot på hele markedet).

Prøv at skrive dine mål med fremtidig aktiehandel ned. Hvordan forestiller du dig, at en god handel vil se ud for dig? Hvor meget tid har du til at engagere dig i aktiemarkedet? Hvad er dit mål med aktiehandel?

Så kan du forhåbentlig selv finde frem til, hvordan du skal forholde dig til aktiemarkedet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan tjener man penge på aktier?

Du kan tjene penge på aktier på flere forskellige måder: kursstinging, kursfald, udbytte og daytrading (blandt andet). Der er massere muligheder for at vækste sin bankkonto. Husk dog, at disse også altid er forbundet med risiko. Hvis du vil handle aktier, skal du være forberedt på at tabe en gang imellem.

Hvordan kan man investere i aktier?

Du kan investere i aktier gennem en handelsplatform/børsmægler. Der er mange af disse i verden: eToro, Saxo Bank og Nordnet er blandt de mest velkendte i Danmark.

Er det sikkert at købe aktier?

Nej, det er ikke sikkert at købe aktier. Du vil altid være eksponeret for risiko, når du investerer. Investeringer, ligemeget hvad det er i, vil altid være påvirket af en lang række økonomiske faktorer og andre variable faktorer, der kan påvirke din risiko. Invester med omtanke.

Kan du investere i andet end aktier?

Ja, du kan investere i mange andre instrumenter end aktier. Dette inkluderer blandt andet valuta, indeksfonde, ETF’er, REITs og meget mere.

Om forfatteren: Jeg har i flere år begået mig i investering på hobby plan, både i aktier, obligationer, krypto og alt derimellem. Min porteføjle består primært af udbytteaktier og andre langtidssigtede køb, og mit mål er at opnå finansiel frihed gennem afkast og udbytte fra mine investeringer.

Mest populære børsmæglere

etoro
Stjerne (transparent)

68% af CFD-detailinvestorer taber penge

Hos eToro kan du handle med CFD’er, som er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. Ca. 68% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge.