Hvad er en Højrentekonto? Få den højeste rente på din opsparing

Sammenlign banker og højrentekonti

Hvor finder man en højrentekonto?

Man kan få en højrentekonto hos mange af landets førende pengeinstitutter – dog er disse konti ofte forbundet med nogle krav. I mange tilfælde skal man enten være studerende eller medlem af en specifik fagforening. Er man ikke det, vil man i disse tilfælde kun kunne åbne en almindelig opsparingskonto.

Generelle tilbud på konti

Herunder vil du finde eksempler på banker, der tilbyder er høj rente, uden at der er et krav om, at du er studerende eller medlem af fagforening:

• Lunar: 0,5% i rente (op til 50.000)
• Santander: 0,1% i rente til 0,4% i rente, afhængigt af bindingsperiode (intet minimumsbeløb)
• Ikano Bank: 0,1% i rente til 0,25% i rente, afhængigt af bindingsperiode (minimumsindskud på 25.000 kr.)
• Coop Bank: 0,25% i rente, binding varierer (intet minimumsbeløb)

Til studerende

Er du studerende, kan du ofte få en god rente. Herunder er nogle af eksemplerne på steder, hvor du kan få en høj rente på pengene, du har sparet op:

• Djursland Bank: 3,1% i rente (maks 15.000)
• Lån & Spar: 3% i rente (maks 20.000 kr.)
• Vestjysk Bank: 2% i rente (maks 25.000 kr.)
• Spar Nord: 2% i rente (maks 20.000 kr.)

Det kan stærkt anbefales at udnytte disse tilbud, da du på denne måde kan spare mere op og samtidig undgå, at din opsparing bliver mindre værd grundet inflation.

Adgangsgivende fagforening

Er du medlem af en fagforening, er det en god ide at undersøge, hvilke pengeinstitutter som fagforeningen samarbejder med. Du kan ofte få en god rente på din lønkonto eller opsparingskonto. Herunder er eksempler på banker, der tilbyder dette:

• Lån & Spar: 3% rente på lønkonto (maks. 50.000)

Hvad er en højrentekonto?

En højrentekonto er en konto, der udbetaler en høj årlig rente. Dette kan betegnes som en rente, der er højere en markedets gennemsnit, og kan altså ikke vurderes i absolutte tal. Renten i banken er faldet gradvist over de sidste mange år, både på almindelige en almindelig opsparingkonto og højrentekonti.

Lige nu er den almindelige rente på en opsparingskonto i mange banker 0% til -0,6%, afhængigt af hvor mange penge, du har i banken. Dette varierer pr. bank. Grænsen for, hvornår du skal betale negative renter, ligger spredt mellem 100.000 kr. og 750.000 kr. Dette kan man dog komme udenom med en højrentekonto.

Hvad skal man bruge den til?

Som nævnt, så er den almindelige rente i mange banker enten 0% eller negativ. Det betyder, at du betaler for at have penge stående i din bank. Grunden til dette er, at der bliver sparet mere op, end der bliver investeret. Når banken har for mange penge på hænderne, skal de lægge dem i Nationalbanken. Her skal banken betale en negativ rente. For at din bank ikke taber for mange penge, bliver de nødt til at pålægge en negativ indlånsrente på din opsparingskonto.

Det er dog her, du kan benytte dig af en højrentekonto. Denne kan du bruge til at tjene penge på renter af dine penge, i stedet for at skulle betale renter. Du kan altså bruge en højrentekonto til at undgå at betale renter af din opsparing.

Hvad er indlånsrente?

Indlånsrenten er den rente, som din bank betaler dig, når du har dine penge stående på en opsparingskonto. Sagt på en anden måde, så er denne rente den procentandel af din opsparing, som banken betaler dig, for at du opbevarer penge på en konto hos dem.

Dette er altså renten, når din bank “låner pengene” af dig. Når banken låner penge ud, giver de en udlånsrente – denne skal du betale, når du tager et lån.

Renten er bestemt af mange faktorer, blandt andet renten i Nationalbanken, den nuværende økonomiske situation og meget andet. Den højeste ind- og udlånsrente vi har haft i Danmark var i 1980, hvor de to lå på henholdsvis 12 og 20 procent (1).

Fordele og ulemper ved en højrentekonto

Fordele

• Chancen for at du mister din opsparing, når du har pengene stående i en bank, er lav (du er dækket af indskydergarantien op til 100.000 euro – ca. 745.000 kr.).
• Tjen med en høj årlig rente.
• Spar ved at undgå en negativ rente.
• Er du studerende, vil du kunne få en højrente konto, der giver et bedre afkast end en almindelig opsparingskonto eller en almindelig højrentekonto.

Ulemper

• Har du en stor opsparing, kan det være en bedre ide at investere den, i stedet for at få en lav rente i din bank.
• Får du en lavere rente end inflationen, vil din opsparing blive mindre værd over tid.

Alternativer til en højrentokonto

Hvis du godt kan lide tanken om at få et højere afkast, end du får ved at have dine penge stående på en almindelig bankkonto, men ikke er tilfreds med afkastet, som man får ved en højrentekonto, så er der mange andre muligheder.

Herunder gennemgår vi nogle af de muligheder, du har, hvis du gerne vil sende dine penge på arbejde. Disse emner er alle nogle vi dækker i større detaljer her på PengeNørd.

Aktieinvestering

Aktieinvestering er en glimrende mulighed for at opnå et højt afkast på sin hårdt tjente opsparing. Det er dog ikke uden risiko.

Det er blevet populært at blive aktieinvestor. Specielt når markedet går opad, strømmer det til med private investorer – både her i Danmark og på global plan. I et opadgående markede er det nemmere at tjene penge, og derfor tiltrækker det flere investorer.

Princippet bag aktieinvestering er relativt simpelt: køb en aktie og sælg den for mere, end du købte den for. Der er dog mere til det. Man skal kunne analysere sig frem til gode aktie og træffer gode beslutninger om, hvornår man skal købe dem – og måske endnu vigtigere, hvornår det er tid til at sælge igen.

Det amerikanske indeks S&P500 (bruges ofte til at referere til hele aktiemarkedets vækst) er siden 1920’erne steget 10% årligt i gennemsnit, hvilken viser, at der er gode muligheder for at tjene penge, bare ved at følge markedet. Husk dog at det er med risiko.

Crowdlending

Crowdlending er en nyere form for investering. Her vil du indtage positionen som bank, hvor du vil have muligheden til at låne penge ud til andre. Du vil oftest låne penge ud til virksomheder, der vil starte et projekt op, der skal bruge penge til bygning af ejendom eller andet.

Denne nye type investering tiltrukket mange investorer, da man generelt kan opnå et højt årligt afkast – meget højere end den rente du kan forvente på en opsparingskonto. Det gennemsnitlige afkast ved investering i crowdlending ligger nemlig omkring 8-12% afhængigt af, hvilken platform du benytter. Sammenlignet med indlånsrenter er dette væsentligt højere.

Crowdlending kan være risikabelt – især hvis man ikke får garanti på sit udlån. Eftersom man låner ud til virksomheder, har man den risiko, at de kan gå konkurs. Sker dette, vil de ikke kunne betale lånet tilbage.

Sørg altid for at lave ordentlig due dilligence, inden du investerer dine penge.

Disclaimer: Der er ingen garanti for at tjene penge, når du investerer. For at investere skal du forstå denne risiko.

Aktiesparekonto

Hvis du gerne vil investere i aktier, men ikke har mere end 100.000 kr. at investere, bør du overveje at åbne en aktiesparekonto. Her vil du kunne få afkastet fra aktierinvestering, der overstiger en rente i banken, hvis du følger markedet, men du vil få nogle skattefordele.

En aktiesparekonto er en særlig konto, som alle danskere kan åbne. Der er nogle særlige skatteregler, der medfølger denne konto. Du kan dog maks indskyde 100.000 kroner på denne konto.

Forskellen på en aktiesparekonto og et almindeligt depot er, at du med denne type konto kan spare på skatten af dit afkast. Her vil du blive lagerbeskattet i stedet for at blive beskattet ved salg af aktierne. Dette betyder, at du hvert år skal betale skat, uanset om du sælger aktierne eller ej (så længe du har et positivt afkast). Ved et almindeligt depot skal du først betale skat, når du sælger din beholdning. Har du negativt afkast, vil du naturligvis kunne trække dette fra i skat, ligesom ved et almindeligt depot.

» Læs mere om skattereglerne og hvordan en aktiesparekonto fungerer.

Indeksfonde/investeringsfonde

Vil du gerne investere i aktier, men ved du ikke, hvordan du finder frem til gode aktier at investere i? Så kan du overveje at investere i en indeksfond (også kaldet investeringsfonde).

En indeksfond er en fond, der investerer i forskellige aktier. På denne måde investerer du altså i mange aktier, ved at investere i en fond. Dette kan være et godt alternativ til dig, der ikke har forstand på aktier, men stadig vil være eksponeret i markedet.

Ved at investere i en fond, vil du på samme tid fordele dit indskud over mange aktier. Dette er godt til at sprede risikoen, da du ikke vil være overeksponeret i en enkelt aktie. Falder en aktie, vil det altså ikke påvirke din portefølje lige så meget, som hvis du havde alle pengene på en aktie.

Indeksfonde er styret af investeringsforeninger. Disse kan både være aktie og passive.

Ejendomsinvestering

Et alternativ til at have opsparingen stående på kontoen, og tjene penge på renter af indestående, er investering i ejendomme. Her vil man lægge sine penge i bygninger (huse eller lejligheder). Har du ikke kapital til selv at købe ejendomme, kan du benytte dig af en service som Kameo.

Kameo er en service der, lidt ligesom crowdlending, lader dig gå sammen med en pulje af investorer, der alle betaler penge til en virksomhed, der bruger pengene til at købe eller bygge ejendomme, for herefter at leje dem ud.

Denne måde at investere i ejendomme er blevet mere populær, da det ikke kræver meget kapital. På denne måde kan du slå selv den bedste rente på indlån, uden selv at skulle stå for at købe ejendomme og leje dem ud – alt dette lader du andre stå for.

Disclaimer: Der er ingen garanti for at tjene penge, når du investerer. For at investere skal du forstå denne risiko.

Ofte stillede spørgsmål