Nogle eller alle produkterne på denne side er fra vores partnere, der kompenserer os. Dette kan have indflydelse på, hvilke produkter der er på siden, samt hvor på siden produkterne er placeret. Det har dog ingen påvirkning på vores mening.

Ordbog » Udbytteskat – Forklaring og definition

Udbytteskat – Forklaring og definition

Hvad er udbytteskat?

Udbytteskat er den skat du betaler af dit aktieudbytte. Udbyttet kan både komme fra anpart- eller aktieselskaber, så længe de udlodder udbytte til deres aktionærer. Selskaber skal først betale 22% af året overskud til SKAT, forefter resten kan udloddes som udbytte til kapitalejerne. Her vil skatten enten være 0%, 27% eller 42% af udbyttet, baseret på beløbet og modtageren af udbyttet.

Selve udbyttet bestemmes af selskabet til en ekstraordinær generalforsamling, hvorefter selskabets bestyrelse vil offentliggøre, hvordan de vil udlodde udbytte af selskabets overskud.

Udbytteskat satser

Satsen for udbytteskat ændres hele tiden, blandt andet som et resultat af større inflation og årligt stigende udbytte. Herunder kan du se hvordan beløbsgrænsen og satsen er forskellig fra år til år (ofte er det blot beløbsgrænsen der ændres og ikke selve skattesatsen).

2021 udbytteskat sats (privatperson)

I 2021 er beløbsgrænsen blevet hævet, for at kunne udnytte den lave udbyttebeskatning. Al udbytte under 56.500 kr. vil blive beskattet med 27%, hvorefter resten vil beskattes med 42%.

2020 udbytteskat sats (privatperson)

I 2020 blev minimumsgrænsen hævet til 55.300 kr. Alt herunder blev beskattet med 27%, og alt over beløbsgrænsen blev beskattet med 42%

2019 udbytteskat sats (privatperson)

I 2019 var beløbsgrænsen 52.900 kr., hvor skattesatsten var henholdvis 27% og 42% for al udbytte under og over grænsen.

Udbytteskat til holdingselskab der ejer 10% eller mere af et selskab

Ved udlovning af udbytte til et holdingselskab der ejer 10% eller mere, af selskabet der udlodder udbytte, vil der ikke skulle betales skat af udbyttet, der der allerede er betalt selskabsskat af overskuddet i koncernen.

Hvordan betaler man udbytteskat?

I Danmark betaler man hurtigt og nemt udbytte. Har du dine aktier i et dansk depot sker dette nemlig automatisk (læs mere i næste afsnit).

Har du ikke dine aktier eller andre værdipapirer i et dansk depot, bliver du dog nødt til at indberette udbytte selv, så du kan betale udbytteskat. Dette kan du gøre på SKAT’s hjemmeside på din årsopgørelse. Her skal du bruge rubrik 63-68 under “Anden aktieindkomst”.

Automatisk indberetning af udbytteskat

I Danmark er det nemt at indberette sit afkast fra udbytte. Hvis du har købt aktier gennem din bank, Saxo Bank eller Nordnet, vil du automatisk indberette til SKAT automatisk, da det er et krav fra Skattestyrelsen hos danske depoter. Du vil ofte også modtage udbyttet med skatten fratrukket, så du ikke skal tage handling.

Hos andre børsmæglere indberettes der ikke automatisk. Her skal du være opmærksom på, at du skal gøre det selv.

Hvis du er i tvivl om din børsmægler indberetter automatisk, bør du skrive til deres kundeservice, der kan give dig et klart svar. Hvis du selv skal indberette, er det en god ide at indberette og betale, lige så snart du modtager udbyttet, så du ikke skylder noget til SKAT.

Refundering af udbytteskat

I det tilfælde at der er sket en fejl under indberetning eller betaling af udbytteskat, enten fordi man ikke har modtaget udbytte, eller fordi der bare er sket en teknisk fejl, kan man få refunderet udbytteskat. Her bør du tage direkte fat i SKAT for at høre mere om dine muligheder i forbindelse med refundering af den betalte udbytteskat.

Hvordan kommer man i gang med investering i udbytteaktier?

Hvis du godt kunne tænke dig at modtage noget udbytte, skal du først investere penge i selskaber, der betaler udbytte. Heldigvis for dig har vi skrevet en guide til, hvordan man kan komme i gang med at investere i udbytteaktier. Den kan du læse her: Udbytteaktier for begyndere.

Udbytte er en populær måde at tjene passiv indkomst på – men det kommer ikke uden forarbejde og risiko. Hvis du ikke har meget erfaring eller viden om emnet, bør du altså lave en masse forarbejde, så du ved, hvad du investere i. Mange aktionærer taber penge på investering i værdipapirer, men man kan også opnå et højt afkast.

I artiklen vil du få eksempler på selskaber der er gode til udlodning af udbytte. Eksempelvis Coca-Cola i USA. Selskabet er kendt for at udlodde udbytte hvert år – men husk at betale udbytteskat.

Om forfatteren: Jeg har i flere år begået mig i investering på hobby plan, både i aktier, obligationer, krypto og alt derimellem. Min porteføjle består primært af udbytteaktier og andre langtidssigtede køb, og mit mål er at opnå finansiel frihed gennem afkast og udbytte fra mine investeringer.

Mest populære børsmæglere

etoro
Stjerne (transparent)

Hos eToro kan du handle med CFD’er, som er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. Ca. 67% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge.