Hvad er aktiesplit?
Et aktiesplit betyder, at en aktie bliver splittet til flere aktier. En enkelt aktie bliver mindre værd, men selskabet beholder sin markedsværdi. Bliver aktierne splittet 1:4, bliver hver eksisterende aktie til 4 aktier, der hver holder 25% af værdien af den forrige værdi.
Det er det samme, som hvis du veksler en 100 kr. seddel til 10 10’ere. Man opnår ingen ekstra værdi, men man får blot flere beviser, mens den samlede værdi forbliver den samme.
Vil du lære mere om aktieinvestering, kan du læse denne artikel.
Hvordan fungerer aktiesplit?
Når et selskab annoncerer, at de vil foretage et aktiesplit (eksempelvis 1:5), så sker der ikke noget med virksomhedens værdi. Deres markedsværdi forbliver den samme. Ændringen sker i antallet af udestående aktier. I dette eksempel vil der være 5 gange så mange aktier efter aktiesplittet sammenlignet med før.
Hvorfor splitte aktier?
Der er flere forskellige grunde til, at en virksomhed vil splitte deres aktier:
- Aktiekursen er “for høj”: Nogle investorer vil ikke investere, hvis kursen er for høj. Foretager virksomheden et aktiesplit, vil prisen pr. aktie falde, og det kan derfor tiltrække flere investorer. Et eksempel kan være Amazon. Med en aktiekurs over $3.000 er det ikke alle, der vil eller kan være med. Med en lavere kurs, kan flere detailinvestorer være med.
- Psykologi: En høj aktiekurs kan spille et psykologisk puds hos mange mennesker. Efter et aktiesplit vil kursen være lavere, hvilket kan resultere i at flere investorer og analytikere ser prisen som mere realitisk.
- Likviditet: Jo flere aktier der er på markedet, jo flere aktier kan skifte hænder. Hvis flere aktier handles, vil likviditeten være større, hvilket resulterer i at flere penge skifter hænder.
Hvornår man skal foretage et aktiesplit afhænger af selskabet. Nogle selskaber foretager aktiesplit med et par års mellemrum, hvor andre slet ikke gider at at splitte aktier (eksempelvis Berkshire Hathaway Inc.).
Hvor mange gange kan man splitte en aktie?
I teorien kan man foretage et aktiesplit, så mange gange man har lyst. Apple har eksempelvis splittet sine aktier 5 gange: i 1987 (1:2), 2000 (1:2), 2005 (1:2), 2014 (1:7) og 2020 (1:4). Ulempem ved aktiesplit er, at det kræver en masse papirarbejde, hvilket resulterer i, at selskaber ikke foretager aktiesplit for ofte.
Eksempel på aktiesplit
Et godt eksempel på et aktiesplit er Apple. Selskabet har splittet deres aktie 5 gange, den 5. gang værende i 2020. Deres aktier blev splittet 1:4, hvilket vil sige, at ejede man 100 Apple aktier med en aktiekurs på $499,23 fredag d. 24 august, ville man eje 400 aktier mandag d. 27 med værdien $124,81 per. aktie.
Apple valgte at gøre dette, da de gerne ville gøre aktien tilgængelig for flere detailinvestorer. En investering ville koste mindre, hvilket ville kunne drive kursen længere opad på lang sigt.
Aktiesplit og aktiekursen
Når man foretager et aktiesplit, eller et omvendt aktiesplit, påvirker man ikke andet end antallet af aktier. I teorien bør man altså ikke opleve en kursstigning eller et kursfald i forbindelse med enten aktiesplit eller konsolidering af aktier. Dette er dog ikke altid tilfældet.
Når et selskab vælger at lave et aktiesplit, ses dette ofte som et købssignal fra investorer. Det tolkes som om at selskabet klarer det godt, og at kursen stiger. Derfor oplever man ofte, at kursen faktisk stiger, efter et selskab har foretaget et split.
Vil man lave en investering baseret på den information, at et selskab foretager et aktiesplit, kan man altså opleve at tjene penge på det. Det er dog ikke altid tilfældet, og vil blive anset som en “høj risiko” investering.
Fordele for investorer
Teoretisk set er der ingen anden fordel, end at ens aktier deles op, hvilket vil gøre det nemmere at sælge mindre procentdele af aktien sammenlignet med før et split.
Som nævnt foroven, så er der dog en positiv tolkning og et optimistisk synspunkt på aktiesplit. Derfor oplever man ofte, at værdien af et selskab faktisk vil stige efter aktien er splittet.
Hvad er omvendt aktiesplit?
Et omvendt aktiesplit er det samme som at lave et aktiesplit, blot omvendt. Her konsoliderer et selskab deres aktier (samler dem). Dette resulterer i, at der er færre samlede aktier, og at kursen stiger pr. aktie.
Et eksempel på dette er Norwegian, der i december 2020 lavede et 1:100 omvendt split. Hver aktie var omkring 0,8 NOK værd på daværende tidspunkt. Efter deres omvendte aktiesplit blev hver aktie 80 NOK værd.
Dette gøres eksempelvis når aktiekursen er for lav, og selskabet derfor gerne vil hæve aktiekursen, for at få den til at se mindre billig ud
