Forex (også kaldet FX) er en forkortelse for Foreign Exchange, og er i dag det største finansielle markede i verden. Forex Trading er køb af en valuta med en anden – eksempelvis når man veklser danske kroner til euro. På dansk kalder vi dette valutahandel.
Forex handel, som det også kaldes, har længe været et af favoritmarkederne hos tradere, lige netop fordi det er så stort. Dog kan det godt virke indviklet, især hvis man ikke ved, hvordan tingene hænger sammen.
I denne artikel vil vi gennemgå de grundlæggende elementer ved forex trading, hvordan man kan tjene penge på dette som trader og investor, og mere dybdegående information om valutapar.
Lad os komme i gang.
Hvad er Forex Trading?
FX/Forex Trading er handel med udenlandsk valuta. Oftest handler man med euro, amerikanske dollars, australske dollars, japanske yen eller canadiske dollars – disse er de mest populære valutaer.
For at kunne købe en valuta, skal man sælge en anden. Derfor er valutaer sat sammen i “Forex Pairs” eller “valutapar” på dansk. Det kunne eksempelvis være EUR/USD eller USD/JPY. Disse par beskriver, hvad du køber og hvad du sælger – men mere om det lidt senere.
Når man handler med valuta, regner man med at én af to ting sker:
- Den valuta man har købt bliver mere værd, så man kan sælge den for mere
- Den valuta man har solgt bliver mindre værd, så man kan købe den tilbage billigere
Valutamarkedet er ekstremt populært. Der er mange valutaer og mange muligheder for handel. Derfor er det også det største finansielle markede. På en daglig basis handles der for omkring 23 milliarder kroner.
Sådan fungerer valutapar
Ved forex trading handler man med valutapar. Disse par består af to valutaer: den man vil købe, og den man vil sælge. Et valutapar ser således ud: XXX/YYY – et eksempel kunne være GBP/EUR.
I et valutapar har vi to placeholders: base currency og quote currency. Den første valuta i et par er base currency’en – det er denne man køber. Den anden valuta er quote currency’en, og det er den man sælger. Ved GBP/EUR vil du altså købe britiske pund og sælge euro.
Når du ser på en kurs, kan det godt være lidt forvirrende. Ved valutaparret GBP/EUR vil du se kursen “1,12”. Dette er kursen for, hvad du skal betale for en base currency. 1,12 betyder altså her, at 1 GBP koster 1,12 EUR. Hvis GBP bliver stærkere, vil dette tal stige, og hvis GBP bliver svagere, vil dette tal falde – og omvendt for EUR.
Sådan handler du med Forex
Hvis du ikke ved, hvordan man rent praktisk handler med valutaer, så har vi lavet en lille guide. Her viser vi dig, hvordan man laver en konto hos en online børsmægler (også kaldet handelsplatform), hvordan du finder et valutapar, og hvordan du laver en handel.
Længere nede i artiklen, kan du læse lidt om, hvordan man afgør, om en handel vil være fordelagtig eller ej, og hvordan du analyserer en graf og et valutapar. Hvis du gerne vil læse mere om dette, kan du læse om fundamental og teknisk analyse.
Hvis du allerede har styr på, hvordan man opretter sig og handler hos en online børsmægler, kan du springe dette afsnit over.
Find en forex broker
Det første du skal gøre, for at kunne handle med forex, er at finde en handelsplatform – også kaldet en mægler/broker. Der er rigtig mange at vælge imellem, så for at finde den rigtige for dig, kan det være en god ide at prøve forskellige af.
Vi anbefaler ofte eToro. Hos eToro kan du både handle med aktier, valuta, kryptovaluta og en masse andre værdipapirer. Det er muligt at handle de mest populære valutapar, så der er massere at gå i gang med.
For at kunne oprette en konto hos eToro, skal du blot gøre følgende:
- Gå ind på eToro’s hjemmeside og tryk “Tilmeld nu”
- Udfyld dine informationer
- Tryk på “Indbetal nu” og indsæt $200 (mindsteindbetaling)
- Bekræft din e-mail
- Indsende resterende nødvendig dokumentation om ID og adresse
Så burde du være klar til valutahandel.
68% af detailinvestorer taber penge på CFD handel med eToro. Du bør overveje om du har råd til at løbe risikoen for at tabe penge.
Find et valutapar
Når du er logget ind på eToro’s handelsplatform, kan du i venstre side klikke på “Handelsmarkeder”. Inde på denne side har du en oversigt over markederne, og her kan du så vælge “Valuta”.
På denne side vil du kunne finde alle forex par, man kan handle med. Der er 47 kombinationer i alt, og bland disse finder du de mest populære såsom EURUSD, GBPUSD og USDJPY. Klikker du på et af disse, vil du kunne læse om statistik og mere information om valutaparet – dette kan hjælpe dig i gang med din forex trading.
Når du er klar til at købe, skal du trykke på knappen “Handel” – så kommer et handelsvindue frem.
Lav din handel
Når du har fundet et valutapar, du har analyseret valutaen og fundet ud af, om du vil købe eller sælge, er du nu klar til at placere din handel. Valutaer handles som CFD’er på eToro. En CFD er et værdipapir, der afspejler prisen på et underliggende aktiv eller instrument. I dette tilfælde er det valutapar. Det betyder også, at du egentlig ikke kommer til at eje dollars, hvis du køber dem, hvilket sparer dig nogle vekselgebyrer.
Øverst i handlesvinduet kan du vælge at købe eller sælge, se prisen, den daglige procentvise ændring i prisen samt hvor vidt markedet er åben. Markedet er åbent 24 timer i døgnet mandag – fredag. Der er altså lukket i weekenden.
Lige nedenunder vil du kunne skræddersy din handel. Først skal du vælge, hvor meget du vil købe for. På billedet står der $1,000.00, men du kan helt selv bestemme, hvor meget du vil lægge på din handel.
Det spændende kommer nedeunder. Her kan du nemlig se tre bokse: Stop Loss, Lånefinansiere (gearing) og Hjemtag Gevinst (Take Profit). Stop Loss stopper din handel, når du har tabt X antal kroner – det samme gøre “Hjemtag Gevinst”, blot når du har tjent X antal kroner. Lånefinansiere, der normalt kaldes gearing, er dog den spændende (og farlige) del af handlen. Her kan du vælge at investere for mere, end du egentlig ejer.
Gearing går ud på, at man låner penge fra handelsplatformen. Hvis du gearer med X30, og du selv lægger $1,000, så køber du faktisk for $30,000. Vi vil godt starte med at sige, at eToro har negativ balance beskyttelse – man kan altså ikke tabe mere, end sin egen balance. Gearing gør det dog muligt for dig, både at tabe og tjene penge hurtigere. Brug dog denne funktion med omtanke. Vi vil også anbefale, at man som minimum bruger “Stop Loss” funktionen, da man på denne måde kan undgå for store tab.
Når du er tilfreds med din handel, trykker du på “Åbn Handel” knappen – og så er du i gang.
CopyTrading
Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, kan du gøre brug af eToro’s funktion “CopyTrading”. Det er præcis som det lyder – kopitrading.
Det er et meget simpelt koncept:
- Gå ind under “Copy People”
- Find en trader du godt kan lide, der også begår sig i forex trading
- Tryk på kopier
Du koperer nu denne persons valutahandel. Når han tjener penge, tjener du også penge – så simpelt er der.
Vær opmærksom på, at selvom det er let at udvælge en trader, betyder det ikke, at du automastik tjener penge på valutahandel, bare fordi du kopierer en erfaren trader. Man kan undgå nogle basale begynderfejl, men alle investorere og tradere laver fejl fra tid til anden.
Vil man gerne begå sig i investering gennem CopyTrading, bør man sætte sig ind i de tradere, man har tænkt sig at kopiere. Hvis du gerne vil kopiere en person, der tjener penge på valutahandel, skal du altså sørge for, at de har erfaring med dette. Du kan se de forskellige traderes portefølje på deres profil.
Husk at der er risiko, hvis man vil handle med forskellige værdipapirer og finansielle intrumenter. Har man ingen viden inden man går i gang med sin investering, kan det være en god ide at læse op på det inden – også selvom man blot kopierer andre.
68% af detailinvestorer taber penge på CFD handel med eToro. Du bør overveje om du har råd til at løbe risikoen for at tabe penge.
Hvad pårvirker valutakurserne?
En aktiekurs afspejler den anslåede værdi for et selskab. Når kursen går op eller ned, er det fordi, auktionærerne mener, at selskabet enten falder eller stiger i værdi. Når det kommer til valutapar, er det dog en smule anderledes.
Hvor aktier afspejler et selskab, afspejler en valuta et land. Når en valuta bliver mere værd, ift. andre valutaer, er det fordi det pågældende land klarer sig bedre end andre lande. Der er dog mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til valutakurser.
Den første faktorer er inflation. Hvis et land oplever mere inflaiton end forventet/den generelle inflation (der sigtes ofte efter 2% inflation om året), så vil værdien af landets valuta falde. Årsagen til dette er, at inflation hæmmer penges købekraft og værdi. En mælk kostede eksempelvis 6 gange så meget i år 2000 som i år 1950. Hvis pengene i et enkelt land mister deres købekraft, vil de også miste deres vekselværdi – og derfor vil valutaen altså blive mindre værd.
Den anden store faktor er renter. Renter, inflation og vekselkurser går hånd i hånd, og det er der en god grund til. Når renten stiger, vil pengeudlånere tjene flere penge gennem renten. Dette tiltrækker flere udenlandske investorer, der skyder kapital ind i landet, hvilket får valutakursen til at stige. Af samme grund vil en recession påvirke et lands valuta negativt – her sænkes renten tit, for at få virksomheder og private til at låne penge, så man kan få gang i økonomien. Desværre kan det skræmme udenlandsk kapital væk, hvilket igen resulterer i lavere valutakurser.
Nogle af de andre faktorer er statens gæld, landets balance (negativt eller positivt cash flow), export/import priser og love og forventninger til vækst (forventes det, at et land vil vækste, vil der værer større efterspøgsel efter valutaen).
Når det kommer til valutaer, kan man altså ikke blot kigge på et selskab – man skal både kigge på national og international økonomi samt sammenspillet mellem de forskellige aktører.
Derfor er forex trading populært
Forex trading var populært for 40 år siden, og det er stadig populært i dag – men hvofor? Det er der faktisk gode grunde til. Vi har nævnt allerede, at forex markedet er det største finansielle markede, hvilket betyder, at der er fin bevægelse i markedet. Det står aldrig stille. Dette er selvfølgelig en af grundende, men der er flere. Dem går vi igennem herunder.
Forex markedet er næsten aldrig lukket
En af fordelene ved at begå sig i forex trading er, at det ikke lukker i hverdagene. Hvor den almindelige børs kun er åben i 8 timer hver dag, så er forex markedet åbent 24 timer i døgnet alle hverdagen – fra kl. 10 GMT søndag til kl. 10 GMT fredag. Man kan handle i længere tid, hvilket i teorien betyder, at man kan tjene flere penge.
Man kan både være lang og kort
Hvis man før har investeret eller daytradet, så ved man måske, at det både er muligt at købe og sælge. Det samme gælder for forex trading. Det giver nogle flere muligheder, da man vil kunne tjene penge i både økonomiske opsving og nedsving. Omkring 46% af alle handelsdage er negative – så hvis man ikke har mulighed for at sælge, vil man potentielt gå glip af halvdelen af alle handelsdage.
Forex trading har generelt lave handelsomkostninger
Forex trading kan gøres hos mange brokere. Den høje konkurrence har sine fordele, da det har presset forex trading prisen i bund. Når man begår sig i forex trading, betaler man spreads, når man laver en handel. “Spreads” er en forskel mellem købs og salgs prisen. Denne måles i “pips” (pips er måden man måler, hvor meget et valutapar går op eller ned), og forskellen i prisen er som regel meget lav.
Høj- og lavkonjunkturer betyder mindre
Vi kan enten være inde i en høj- eller lavkonjunktur, afhængigt af om det går henholdsvis godt eller dårligt. Ved forex trading betyder dette dog lidt mindre. Forex trading går ud på, at handle med valutaernes værdi ift. andre valutaers værdi. Derfor betyder en global lavkonjunktyr ikke nødvendigvis, at et valutapar falder i pris, da begge lande der benytter valutaer oplever et økonomisk nedsving.
De mest populære valutapar til forex trading
Der er mange valutapar at vælge imellem, der er dog nogle, der er mere populære end andre. De meget populære valutapar gør forex trading nemmere, da det betyder, at der altid vil være bevægelse, og at markederne bevæger sig naturligt op og nedad.
Herunder kan du læse lidt om de mest populære.
EUR/USD
Valutaparet Euro til amerikanske dollars er det mest handlede par på forex trading markedet. Det er valutaerne fra verdens største økonomier, hvilket også gør betyder, at der er meget af dem, og der er mange handler hver dag. Det gør også valutaparet nemmere at handle, da man undgår store bevægelser, eftersom der er så store mængder af de to valutaer.
USD/JPY
Det andet mest handlede forex par er dollar til yen. Normalt har dette forex par også en høj volatilitet og likviditet. Dette forex par ses også som et “Safe Haven” under økonomiske krisetider. Dette betyder, at er der usikkerhed i markedet, vil mange investorer investere i dette valutapar, siden der umiddelbart ikke er store bevægelser. I krisetid vil dette forex par altså ikke gå meget ned i pris.
GBP/USD
Forex parret Pund til Dollar er også kendt som “Cable”, eftersom det var det første valutapar, der kunne handle over telefonkablerne over Atlanten. Storbritannien og USA er også to af de store vestlige økonomier, og de to deler stærke handelsforhold.
USD/CAD
Den amerikanske dollar mod den canadiske dollar har kælenavnet “Loonie” (det canadiske navn for 1 CAD). Den canadiske dollar er tæt knyttet til råvarerhandel, fordi Canada er en stor eksportør af olie, mineraler og korn. Internationale handelsruter med disse råvarer leder til en stærkt likviditet i USD/CAD, men, ligesom råvarer, kan forex parret også opleve høj volatilitet.
AUD/USD
Dette valutapar er den australske dollar til den amerikanske dollar. Igennem historien har dette forex par flere gannge været det tredje mest populære- Ligesom Canada er Australien en stor eksportør af råvarer såsom gas, kul, jern og landbrug. Internationale handelsruter af disse råvarer leder til stærk likviditet i dette forex par, men, man kan også opleve høj volativilitet.
Forex handel som daytrader
Som daytrader tjener man penge på den korte bane (læs evt. vores artikel om Daytrading, hvis du er i tvivl hvad en daytrader er). Derfor går du ikke så meget op i, hvad der sker over de næste 2, 5 eller 10 år – du skal alligevel blot holde din aktie i maks en dag.
Når man skal handle med valutaer på den korte bane, gælder det om at læse grafen. Man skal lære om teknisk analyse, samt hvordan man læse candlesticks. Dette vil gøre dig i stand til at kigge på en graf og udlede, om kursen er på vej op eller ned.
Dette betyder også, at relationen mellem to lande er mindre vigtig for dig på en dag til dag basis, fordi det ofte er noget, der pårvirker kursen på den lange bane.
Forex trading er godt til nybegyndere. Der er ikke de store udsving, som man kan opleve med kryptovaluta eller volatile aktier, men i stedet vil man finde et godt flow i de populære forex par. Ikke nok med at der er nogle fordele med forex trading (som beskrevet længere oppe), så er eToro en rigtig god platform til daytradere. Holder man en forex trade over natten, vil man også opleve, at der er et gebyr på hos eToro – så husk dette, hvis du har tænkt dig at bruge eToro til forex trading. Vil du undgå dette, er der massere at platforme at prøve af.
» Læs mere om daytrading: Daytrading for begyndere
Forex handel som investor
En daytrader trader på kort sigt, mens en investor investerer på lang sigt. Det betyder også, at der er nogle forskelle, når det kommer til analyse.
Som investorer benytter man sig mere af fundamental analyse frem for teknisk analyse. Det betyder, at man kigger mindre på grafen, men i stedet på den økonomiske situation de forskellige lande befinder sig i, deres relationer og forventede udvikling. Dette gøres, da man i stedet for at foretage forex trading, faktisk gør sig i forex handel og investering. Når man køber aktier, vil fundamental analyse være selskabets indtjening, vækst, udbytte osv., men da man har med lande at gøre, forholder det sig en smule anderledes.
Forex handel går mere ud på landendes økonomi og især hvordan disse forholder sig til hinanden. Man skal altså både tænke på individuelle lande og den globale økonomi. Kan man med success forudsige, hvilke valutaer der vil stige i værdi, kan man dog tjene mange penge på valutahandel.
Fundamental analyse er en disciplin, der kræver meget læring at mestre. Du kan med fordel se YouTube videoer, læse bøger eller blogs om emnet, for at opnå mere viden, så du ved hvad de forskellige tal betyder.
» Læs mere: Investering for begyndere
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forex trading?
Forex Trading er handel med valuta. Forex, også kaldet “FX”, er en fælles betegnelse for Foreign Exchange, der direkte oversat betyder “udenlandsk valuta veksling”. Forex er det største finansielle markede i verden, med en daglig omsætning på omkring 34 milliarder kr.
Hvordan foregår forex trading?
Valutahandel foregår alt sammen OTC (over-the-counter), da der ikke er et centralt sted, der styrer valutahandel, ligesom en aktiebørs. Man veksler en valuta til en anden gennem valutapar, i håb om, at den valuta man har købt vil stige i værdi. Dette kan eksempelvis være en veksling fra USD til EUR (denne vil hedde EUR/USD) eller JPY til USD (USD/JPY).
Hvordan tjener man penge på valutahandel?
Man tjener penge på valutahandel, ved at veksle til en valuta, der stiger i værdi, hvorefter man veksler tilbage igen. Hvis du eksempelvis køber 1.000 dollars med 6.875 kr., hvorefter dollar kursen stiger, så du kan veksle tilbage til 7.000 kr., vil du have tjent 125 kr.
Hvilke valutaer kan man handle med?
Man kan handle med alle valutaer i verden. Handler du gennem en online børsmægler såsom eToro, vil du dog være begrænset til de valutaer, som de tilbyder. De mest populære valutaer er USD, EUR, GBP, CAD og JPY.